Om kronhjorten

Historik

Kronhjorten er en gul, trelænget stråtækt gård fra 1800-tallet, beliggende ud til åbne marker i et naturskønt bakket landskab lige op til skoven. Kronhjorten fungerede i mange år som et mindre landbrug.

I år 1993 blev bostedet Kronhjorten startet med Bent Christian Jørgensen som leder og initiativtager. 

Kronhjorten startede som aflastningshjem for eleverne der gik på skolen Solhjorten.

Tanken bag Kronhjorten var at de skulle udvikle sig til et bosted for voksne med særlige behov.

Som årene gik, udviklede Kronhjorten sig ikke helt efter planen, da man gennem årene begyndte at tage flere og flere fastboende børn og unge ind. Det blev derfor i stedet et bosted for bør og unge med særlige behov i aldersgruppen 7-24 år.

I år 2000 blev Bibbi Bjerre leder og skulle sørge for den daglige drift af Kronhjorten.

I år 2008 blev de sidste aflastningspladser nedlagt og Kronhjorten blev et permanent bosted.

I år 2009 blev ledelsen på Kronhjorten være to delt.

I år 2017 blev David V. Griffiths leder.

Værdigrundlag

Kronhjorten er et bosted for udviklingshæmmede børn og unge mellem 7 og 24 år med særlige individuelle behov og udfordringer. Vi arbejder ud fra Rudolf Steiners antroposofiske filosofi om det hele menneske, og ønsker at give beboerne trygge og hjemlige omgivelser hvor den enkelte individuelt kan trives og udvikle sig optimalt på vej til et mere selvstændig liv.

Kronhjortens værdigrundlag.

Det er værdifuldt, at:

  1. ​Beboerne har en høj livskvalitet baseret på en sund, tryg hverdag med megen glæde og nærvær.
  2. ​En hverdag tilrettelagt ud fra en genkendelig daglig, ugentlig, månedlig og årlig rytme, hvor den enkelte både individuelt og i fællesskabet kan udvikle sit potentiale og selvstændighed.

Derfor vil vi:

1.​ Give beboerne en hjemmelavet sund, varieret økologisk og biodynamisk, bæredygtig kost.
2.​ Tilrettelægge både individuelle og fælles genkendelige rytmer, enkelthed og overskuelighed i beboernes hverdag.
3.​ Møde beboerne med en anerkendende tilgang der skaber gode stemninger med megen inderlighed, kærlighed, glæde og harmoni.
4.​ Give beboerne rytme ro og nærvær i hyggelige og renlige hjemlige omgivelser.
5.​ Se og møde det enkelte barn eller unge som det værdifulde menneske de er.
6.​ Samarbejde med andre fagpersoner som eks………….om beboernes udvikling.
7.​ Tilrettelægge en individuel personlig udvikling for det enkelte beboer.
8.​ Tilrettelægge arrangementer og oplevelser for beboer udenfor Kronhjorten.
9.​ Tilrettelægge oplevelser i naturen for beboerne.

Rudolf Steiners pædagogik og menneskesyn.

Rudolf Steiners menneskesyn kan kort beskrives således: Han så mennesket på den måde, at det udover at have en fysisk krop også har et sjæleligt, åndeligt væsen. Han havde det, man i dag kalder et holistisk verdensbillede. 

Dette livssyn ligger bag den pædagogik, som Rudolf Steiner gav impuls til, og som mange pædagoger for udviklingshæmmede har arbejdet med og udviklet siden ca. 1920. I Danmark kaldes den pædagogiske retning for helsepædagogik. Den er mest kendt fra skolehjemmet Marjatta, som er den ældste Rudolf Steiner institution for udviklingshæmmede herhjemme.

Vi der arbejder pædagogisk her på Kronhjorten, er interesserede i Rudolf Steiners livssyn, betragter det som en mulighed, at mennesket og verden kan forstås sådan. Vi har alle arbejdet i længere eller kortere tid med Rudolf Steiner pædagogikken.

I og med, at vi har et fælles værdigrundlag, kan vi arbejde mere målrettet.

Når man holder den mulighed åben, at vi mennesker har sjæl og ånd, kan det medføre større respekt for den udviklingshæmmedes individuelle personlighed bag den ydre facade.

I Rudolf Steiner pædagogikken forsøger man at pleje sjælen. Det kan man gøre ved at omgive den udviklingshæmmede med skønhed. Det kan være smukke farver på væggene, friske blomster eller levende musik. Det giver glæde i hverdagen og dermed større livskvalitet. 

Det er vigtigt, at der er en glad og optimistisk stemning omkring den udviklingshæmmede. Når man ikke kan tage så meget af omverdenen ind, eller ikke kan lukke af for omverdenen, hvilket de udviklingshæmmede ofte ikke kan, er det vigtigt med orden, og at omgivelserne er lette og ubesværede at forholde sig til. Det hører med til pædagogikken, at dagene, ugerne og året forløber rytmisk. Det bringer ro at vide, hvad dagen bringer, og ved at leve med i årets forløb får man et forhold til naturen og omverden. Derfor opbygger vi dagene, så de forløber rytmisk, og året om fejrer vi årstidens fester. Disse fester er en del af børnenes/de unges liv og giver dem et ståsted i en verden, der ellers kan opleves kaotisk. Kronhjortens naturskønne omgivelser giver et miljø, hvor de unge kan rumme deres sanseindtryk.

Pædagogik

Pædagogik

Vores pædagogik bygger på Rudolf Steiners pædagogiske impuls og suppleres med andre pædagogiske metoder som f.eks. TEACCH og TEGN TIL TALE.
Selv om Rudolf Steiner holdt sine foredrag om pædagogik i starten af sidste århundrede mener vi at det fortsat er den mest moderne pædagogiske impuls. Steiner pædagogikken giver struktur, rytme i dagen, ugen og året. 

Det sker gennem vores daglige rytme med bordvers, morgensang og aftensang, at medarbejderne har indre ro og er tilstede i nuet og indstiller sig på barnet eller de unge og plejer dennes sjæl med smukke farver, orden i omgivelserne, oplevelser sammen med vores dyr og at de er med til at hente grøntsager i haven.


Forskning inden for området især fra 60erne og frem har påvist de positive effekter af mange af Rudolf Steiner pædagogikkens metoder. Et eksempel er Bruno Betteleheims undersøgelser som blev kendt herhjemme i 80erne. 

Betteleheim påviste at eventyr har stor betydning for børn/unges udvikling, noget som man altid har brugt i Steinerbørnehaver og -skoler. I dag er man også inden for folkeskolen ved at nå frem til den erkendelse, at bevægelse, håndværk, musik og kunst er vigtig for børn og unges indlæring. Det er en metode som allerede bliver brugt i Steiner skolerne.


Udover Steiner pædagogikken bruger vi nye pædagogiske metoder i det omfang de kan hjælpe vores beboer, således bruger vi TEACCH og PECS til at kommunikere med og vi visualisere dagsforløbet ved med BOARDMAKER for at understøtte beboernes forståelse af dagens forløb.
Forskning tyder på, at kosten kan have en effekt på børn med ADHD og autisme. Derfor tilbyder vi også glutenfri og laktosefri kost.

Vores unikke kombination af pædagogiske metoder har vist sig at give synlige resultater. Vi oplever at beboerne, efter de er flyttet ind hos os har fået det markant bedre. Deres adfærd er blevet roligere, deres almentilstand er forbedret og flere er trappet ned eller helt ud af medicin.

Pædagogikken bliver understøttet af de ydre omgivelser. Kronhjorten ligger på en gammel gård med bindingsværk, vi har en stor have og et stykke land hvor der går heste. Vi ligger lige op ad skoven som indbyder til mange gode naturoplevelser og fysisk udfoldelse.

Stedet giver muligheder for at følge med i årsløbet, vi har køkkenhave hvor vi henter grøntsager i sommerhalvåret og vi har kaniner som skal passes hverdag.

Dagens rytme skal forgå rytmisk og let og ubesværet som i et åndedræt. Det er vigtigt at dagene er forudsigelige herfor forløber dagene forskellige aktiviteter i en ramme af faste aktiviteter.

For at beboerne kan leve med i årstiderne fejrer vi årstidens fester, det er årligt tilbagevendende fester som beboerne ser frem til og føler sig hjemme i.

Vi lægger meget vægt på et godt samarbejde med beboernes forældre. Udover telefonisk kontakt, kan forældrene komme på besøg og f.eks. spise med. Vi har to fester om året for forældre og pårørende og et årligt forældremøde.

Forholdet til beboernes sagsbehandler er også meget vigtigt, vi forventer mindst et møde om året med sagsbehandler og forældre. Vi sender statusrapport og behandlingsplan en gang om året.

TEACCH & PECS

Oprindelig er TEACCH navnet på et center University of North Carolina, som udbyder træning af børn med autisme, men gennem en række foredrag af den belgiske psykolog Theo Peeters i 80’erne, har TEACCH ydet en stor indflydelse på dansk autismepædagogik. I Kronhjorten anvender vi en form for “TEACCH-inspireret” pædagogik.

TEACCH bygger på den kognitive psykologi. Udgangspunktet er det forhold, at mennesker med autisme har svært ved at skabe mening og struktur i deres erfaring. Dette kommer til udtryk i deres vanskeligheder ved at forstå mundtlige beskeder; ved at fastholde skemaer for selv helt almindelige begivenheder i hukommelsen; ved at koncentrere sig; ved at styre deres impulser; ved at sortere og strukturere sanseindtryk osv. 

For at afhjælpe disse problemer, som ofte gør autistiske børn urolige og ængstelige og forhindrer dem i at lære, skaber Kronhjortens personale et struktureret og forudsigeligt miljø omkring vores beboere. TEACHH arbejder målrettet med visuelle symboler (ofte vha. PC-programmet Boardmaker), konkretisering, systematik samt organisering af tid med dagsskemaer og faste rutiner, og vi gør udstrakt brug af tegn, piktogrammer osv. for at gøre alt så synligt og konkret for beboeren som muligt.

Ofte fremhæves det, at TEACCH har et accepterende handicapsyn, hvor det er omgivelserne der skal tilpasses den handicappede og ikke omvendt. Begrebet skærmning er centralt – både fysisk, og socialt, hvor vi tilstræber at afværge konflikter og bestræber sig på at mindske stressniveauet hos barnet.

PECS – Står for The Picture Exchange Communication System

PECS blev udviklet omkring 1992 af psykolog Andrew Bondy og hans kone, talepædagog Lori Frost, fra Delaware i USA. Det er kort sagt et visuelt kommunikationssystem, der bygger på udveksling af billeder til at opnå ønskede mål og opfylde forskellige behov. Ud over billeder kan man også bruge fotografier, stregtegninger, konkreter og symboler i PECS.

Den oprindelige målgruppe for PECS var småbørn med autisme, som enten ikke havde noget ekspressivt verbalt sprog eller kun havde et meget begrænset verbalt sprog. Men PECS har efterhånden vist sig at være anvendeligt for en langt bredere gruppe; deriblandt har også voksne med autisme, ADHD, eller andre former for kommunikationsvanskeligheder haft gavn af systemet.

Tegn til Tale

Tegn til tale handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er (i modsætning til i tegnsprog) velkendte og forstås også internationalt af de fleste. Men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Tegn til tale adskiller sig fra kropssprog ved primært at være centreret omkring hænderne og ved at være mere standardiseret og universel.

Tegn til tale kan være et hjælpemiddel for mange forskellige mennesker uden talesprog eller med et svært forståeligt talesprog, men det kræver, at der bliver skabt et miljø for det, der indebærer, at det ikke kun er personen uden talesprog, der bruger det.

Kort sagt:

  • Alt bliver lettere når man kan se tegn.
  • Tegn øje koncentrationen. (Tegn kan holdes længere end talende ord)
  • Tegn er mere konkrete (Bil, fly Båt osv.)
  • Tegn tydeliggør det talende sprog. (Det visuelle følger det talende sprog og bliver give samtidig.)
Biodynamisk, Økologisk, laktose og glutenfri kost

På kronhjorten får vi altid en sund og varieret kost

På kronhjorten går vi meget op i en sund og varieret kost. Vi handler ind 2 gange om ugen og får leveret friske og gode råvarer. Kødet vi spiser, er biodynamisk, hvor vi får leveret ¼ kalv af gangen. Vi spiser meget grønt, bager selv brød og laver alle måltider af friske biodynamisk, økologiske og for nogen også laktosefri og glutenfrit råvarer.

Kronhjorten har fået en Elite Smiley

Da vi er en institution, får vi besøg af fødevarer styrelsen som kontrollere ting som fx opbevaring af madvarer, temperatur i køleskab, renlighed mm. Da vi har opnået flere glade smilet i træk er vi nu blevet tildelt en Elite Smiley, hvilket vi naturligvis er rigtig glade for.

Her er et eksempel på en uges madplan på bostedet Kronhjorten

Morgenmad: til morgenmad er der en forskellig slags grød hver dag, der er hjemmebagt glutenfrit brød og hvad der ellers hører sig til.

Frokost: Der bliver smurt lækre madpakker til alle beboere til skolen og ungdomsuddannelsen.

Aftensmad: for at skabe så stor forudsigelighed for børnene / de unge som muligt, er der f.eks. lasagne om søndagen, kylling om lørdagen, fisk om onsdagen osv. Det er et godt pejlemærke for beboerne det hjælper dem til at orientere sig i ugens forløb.

Aftensmaden:

Mandag: Hjemmelavet pizza og blandet salat

Tirsdag: Spaghetti med kødsauce og råkostsalat

Onsdag: Fisk i kokos og ingefær, broccoli-porretærte og grøn salat.

Torsdag: Tomatsuppe m/pasta 

Fredag: Koteletter m/kartoffelgratin og tomatsalat

Lørdag: Kylling i ovn m/gulerodssauce og løse ris, samt rødkålssalat m/æble

Søndag: Grønkål-lasagne og rodsellerisalat

Kontakt os

Bosted Kronhjorten Lystrupvej 64 3550 Slangerup DK

Kontor: 48 27 90 01

Kl. 08:30 - 14:30
Man - Tir - Tor - Fre

Huset: 48 27 80 01

CVR NR. 17 86 01 86